| En bøn
Herre!
Gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor der er begået uret.
Lad mig skabe enighed, hvor uenigheden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorgens byrde råder.
Herre, min Gud!
Hjælp mig, så at jeg ikke så meget søger at blive trøstet som selv at trøste.
Ikke så meget at blive forstået, men selv at forstå.
Ikke så meget at blive elsket, men selv at elske.
For det er ved at give, at man modtager.
Det er ved at tilgive, at man bliver tilgivet.
Det er ved at dø, at man opstår til evigt liv.
|