Den nye messehagel er nu taget i brug

Søndag den 23. juni 2019 blev messehagelen taget i brug. Mange var mødt op for at være med til afsløringen og de hørte cellomusik og trompetakkompagnement under gudstjenesten, og til den efterfølgende frokost hørte de om tilblivelsen og processen. Vi havde en rigtig god dag.

Sogneprojekt - udarbejdelse af ny grøn messehagel

Lidt om projektet med at få lavet en ny messehagel til kirken.

Vi er en arbejdsgruppe på 7 personer, der lige nu broderer og syr en ny grøn messehagel til Gullestrup Kirke.

Vi har fået vævet stoffet af to dygtige elever fra Teko/Via University, og efter nogle indledende overvejelser, øvelser, prøver osv. har vi nu fået klippet de to sider, og vi er godt i gang med at lave dekorationen på forstykket.

Det er et spændende projekt for os alle, og vi er naturligvis spændte på at få det indviet. Det er planen, at den skal i brug første gang til Trinitatis, hvor farven netop er grøn, og det er søndag den 23. juni.

 

 

 

Kommende gudstjenester

LIVETS BEGIVENHEDER

Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse er nogle af livets store begivenheder. Klik her og læs mere om, hvad det betyder, hvad I skal gøre og hvor I kan henvende jer.